Hvad er et stjerneskud?

Noget om navne

De klareste stjerneskud kaldes også for ildkugler. Der er ikke nogen helt fast grænse for hvornår et stjerneskud kan kaldes en ildkugle, men et bud kunne være et stjerneskud der synes klarere end de mest lysstærke planeter, som Venus og Jupiter. Nogle gange omtales de klareste stjerneskud også som bolider.
En partikel der kan danne et stjerneskud kaldes for en meteoroide mens den er i rummet. Når den gløder i atmosfæren kaldes den for en meteor. Og i de meget sjældne tilfælde hvor den falder ned uden at brænde helt op inden, kan man samle den op som en meteorit.

Fart

Et stjerneskud kan ventes at bevæge sig med en fart af mindst 11 kilometer per sekund (40.000 km/t). Det skyldes at tyngden fra Jorden vil accelerere alle ting der nærmer sig udefra op med 11km/s. Det er til gengæld usandsynligt at møde stjerneskud der har en fart på mere end ca. 80km/s. Det skyldes at med den fart kan en partikel helt forlade vores solsystem.

Højde

Et stjerneskud begynder at lyse når det møder det yderste af jordens atmosfære. De hurtigste meteorer gløder så højt som 120km over jordoverfladen, mens de langsomme kan være nede omkring 70km før de kan ses.
Det typiske stjerneskud slukkes ved at alt materialet er brændt op i stor højde, 50km eller højere.
I sjældne tilfælde kan stjerneskud fortsætte helt ned 30-20km højde. Her er luftmodstanden så stor at det bremses til lav hastighed og ikke længere gløder ved mødet med luften.

Varighed

Det typiske stjerneskud bevæger sig over himmelen i mindre end et sekund, og selv de klareste ildkugler varer som regel mindre end ti sekunder. Der ud over kan der være en stationær hale, som bliver svagere og forsvinder i løbet af få sekunder. Endelig kan det i sjældne tilfælde være muligt at se en røgsky, som i løbet af flere minutter spredes med vinden.
Har man set noget der bevæger sig over himmelen i et minut eller mere, kan man være helt sikker på at det ikke har noget med stjerneskud at gøre.

Lysstyrke

Stjerneskud findes i alle størrelser. De kan være så lyssvage, at de kun kan ses i et teleskop, eller så klare at de overstråler Månen. Lysstyrken afhænger af farten og størrelsen på materialet. Materialet er ofte svækket af tidligere sammenstød udsættes for et voldsomt tryk af luftmodstanden. Derfor bryder det ofte op i mindre stykker, hvilket ses som en pludselig stigning i lysstyrken og at der er flere lysende punkter på stribe.

Sværme

På vej rundt om Solen krydser Jorden hvert år nogle kometers baner. Langs banerne ligger partikler der er gået løs fra kometen, men stadig følger cirka samme spor. Når jorden rejser gennem dette støvspor ses særligt mange stjerneskud som synes at komme fra den samme retning på himmelen.
Her er et link til en
oversigt over meteorsværme

Meteoritter

Har du fundet noget, der måske kunne være en meteorit? Guiden i nedenstående link kan sikkert hjælpe:
Hvordan genkender man en meteorit?